Hvorfor og hvordan bør du dekantere vin
Der er to grunde til at dekantere vin:
- Det er en gammel vin
- Det er en ung vin, og vinen har brug for oxidation
Sådan dekanterer du en gammel vin.
Ved en gammel vin er det vigtigt, at dekanteringen foregår forsigtigt. Efterhånden som vinen bliver ældre, aftager tanninerne, og vinens smagsnuancer udvikler sig. Hvis der pludselig kommer meget ilt til, kan vinen hurtigt få en eddikesmag. Derfor er det vigtigt at hælde vinen roligt og undgå for kraftig udluftning. Hæld gerne i en smal karaffel, og server så hurtigt og forsigtigt for gæsterne, så du kan nyde vinen, inden den bliver for oxidativ.
Eksempler på vine, der er gode at drikke modne:
- Barolo
- Bourgogne
- Chianti
Sådan dekanterer du en ung vin.
En ung vin er en vin, der først når sit bedste efter mange år, men som ofte drikkes efter 5–10 år. Her er dekantering meget vigtigt. Vinen skal have god oxidation, så de ofte stramme tanniner bliver rundere. Når tanninerne er blødere, bliver vinen mere behagelig at drikke. En ung vin kan hældes mere ubesværet i en bred karaffel, så der dannes bobler ved indsætningen. Efter hældning skal vinen gerne rystes, det kan du gøre selv, eller lade karaffelen gøre det — for eksempel med VacuVin Swirling Carafe. Vi anbefaler at dekantere vinen et par timer før servering, så den er perfekt, når du vil drikke den.
Eksempler på unge vine:
- Barbera
- Vin fra Rhône-området
- Amarone
- Bordeaux