En saftig bøf på en bund af rucola med cremet avocado og parmesan
Der er nogle ting, jeg er vild med. Rucola, (god) bøf, parmesan og avocado er nogle af dem. Nogle gange er livet meget nemt: så samler man bare en række af de ting, man virkelig kan lide, og tadaaa: en skøn opskrift er født! Der står ikke mange mængder, og det er fordi du i højere grad skal smage dig frem. Måske vil du have ekstra meget kød og lidt mindre ost — det bestemmer du helt selv =)
1. Sørg for, at bøffen har stået ude af køleskabet i en times tid inden tilberedning. Tænk over, hvordan du bedst kan lide din bøf: hvis du kan lide den rare, så steg den cirka ét minut på hver side; for medium steg den 2 minutter per side; og hvis du foretrækker gennemstegt, kan du stege den omkring 3 minutter per side.
2. Hæld lidt olivenolie på en pande og varm den godt op ved høj varme. Læg bøffen på panden og steg den kort på hver side. For rare: lidt under et minut per side, altså nærmest kun for at brune overfladen. Drys nu med peber & salt, kom en god klat smør i panden og skru ned for varmen. Sørg for, at bøffen får lov at ligge og 'bage' i smørret et øjeblik; tag den af panden og lad den hvile i 10 minutter i alufolie.
3. Nu har du en superlækker, mør bøf. Mens kødet hviler, laver du salaten: vend peber & salt og olivenolie med rucolaen og fordel det på et fad. Skær avocadoen i tern og fordel den over salaten. Skær bøffen i pæne skiver på cirka 1 cm og læg dem på rucolaen. Dryp lidt olivenolie over det hele og top med groftrevet parmesan.
Opskrift
Denne bøfsalat med rucola og avocado er et elegant og nærende måltid. En saftig, stegt bøf kombineres med frisk rucola, blød avocado og groftrevet parmesan.
| Gang | Hovedret |
|---|---|
| Køkken | Italiensk |
| Portioner | 2 |
| Forberedelsestid | 25 min |
|---|---|
| Stivgør min. | 10 min |
| Total | 25 min |
1. Sørg for, at bøffen har stået ude af køleskabet i en times tid inden tilberedning. Tænk over, hvordan du bedst kan lide din bøf: hvis du kan lide den rare, så steg den cirka ét minut på hver side; for medium steg den 2 minutter per side; og hvis du foretrækker gennemstegt, kan du stege den omkring 3 minutter per side.
2. Hæld lidt olivenolie på en pande og varm den godt op ved høj varme. Læg bøffen på panden og steg den kort på hver side. For rare: lidt under et minut per side, altså nærmest kun for at brune overfladen. Drys nu med peber & salt, kom en god klat smør i panden og skru ned for varmen. Sørg for, at bøffen får lov at ligge og 'bage' i smørret et øjeblik; tag den af panden og lad den hvile i 10 minutter i alufolie.
3. Nu har du en superlækker, mør bøf. Mens kødet hviler, laver du salaten: vend peber & salt og olivenolie med rucolaen og fordel det på et fad. Skær avocadoen i tern og fordel den over salaten. Skær bøffen i pæne skiver på cirka 1 cm og læg dem på rucolaen. Dryp lidt olivenolie over det hele og top med groftrevet parmesan.
At lade bøffen hvile i alufolie er et vigtigt skridt, som du ikke må springe over. Saften fordeler sig igen i kødet, så hver skive forbliver dejligt mør og saftig. Skær først i kødet, når hviletiden er ovre.
Brug helst en bøf eller oksemørbrad af god kvalitet for det bedste resultat. En støbejerns- eller rustfri stålpande fungerer fremragende til at få en flot skorpe. Server salaten med det samme efter du har lagt bøffen på for at få den bedste smagsoplevelse.
Inspiration til alle dine retter